Med Kolding Sky og andre lignende projekter sigter de i disse år højt i Kolding og bygger både boliger og erhverv i højden. Senest har vi i LIFA været med i temaet omkring opførelsen af to boligtårne i 14 etager. Lige nu fortsætter vi arbejdet i højden, da vi er i fuld gang med landinspektøropgaver på Kolding Sky – et boligtårn i 19 etager med 99 lejligheder.
Området omkring Kolding Sky går under navnet ”Design City”, og vi har været med i hele processen helt tilbage fra udviklingen af området og udstykning af grunden, over situationsplan, arealberegninger i forbindelse med projektændringer til nu afsætning og kontrolmål på arealer. I de sidste par uger har vi afsat til elementmontage og metermærker på de øverste etager. Nu er vi nået til tops, hvor vi netop har foretaget en sidste afsætning på 19. og sidste etage.
Arbejdet er dog ikke slut, selvom vi er nået toppen. Undervejs har vi foretaget arealberegninger, og vi skal derfor også verificere de endelige arealer, når bygningen er færdigopført. Efter planen står Kolding Sky nøglefærdig og indflytningsklar i 2021. Her vil den med sine 70 meter være klart den højeste bygning i hele området. LIFAs projektleder på opgaven er, Jan Adelhard Sparke, som udtaler:
I LIFA har vi oplevet et konstruktivt og dialogbaseret samarbejde med de mange aktører. To af de vigtigste forudsætninger for projektets succes.
Er du nysgerrig på mere om Kolding Sky? Så klik dig ind på Building Supply og 5Es hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om projektet.