“Vi hjælper dig gennem reglerne for arealer ved byggeri og salg.”
“Vi hjælper dig gennem reglerne for arealer ved byggeri og salg.”
Hvor må jeg bygge? Må andre færdes på min grund? Kan jeg udstykke min grund? Bliver jeg beskattet af et salg? Spørgsmålene kan være mange, når det omhandler fast ejendom. I vores verden er der ingen dumme spørgsmål – LIFA står klar med rådgivning og vejledning, så du kommer bedst i mål.
Der kan være mange situationer, hvor anvendelsen af en ejendom ønskes ændret, og vi kan rådgive dig om muligheder og konsekvenser af sådanne ændringer inden for f.eks.:
Hvis du har – eller ønsker at købe – en ejendom for at udvikle denne til nye anvendelser, f.eks. nye erhvervsformål, har vi et team af rådgivere med særlig fokus på at optimere udnyttelsen af din ejendom. De står klar til at rådgive dig og din virksomhed inden for ejendomsudvikling.
Ud over den bedste anvendelse og udnyttelse af din ejendom skal du tænke på de økonomiske konsekvenser, når du overvejer at sælge hele eller dele af din ejendom. I visse tilfælde kan du nemlig blive beskattet efter avancebeskatningsloven, og i andre tilfælde kan du blive momspligtig.
LIFA kan rådgive dig om reglerne for avancebeskatning og om, hvornår du skal være særligt opmærksom på reglerne vedrørende moms i forbindelse med ejendomssalg.
Hvis du som bygherre ønsker at erhverve og udvikle en grund til f.eks. nye erhvervsformål, tilbyder LIFA rådgivning gennem hele processen fra den første analyse af eksisterende rettigheder for et bestemt grundareal, evt. udarbejdelse af lokalplan, til opmåling af grunden og afsætning af dit nye byggeri.
Det kan også være, du har en større ejendom, der skal opdeles i ejer- eller andelslejligheder for at udnytte bygningen mere optimalt. LIFA kender alle reglerne om opdeling og hjælper dig videre. Læs mere om dette under emnet Bygninger og lejligheder
Er du projektudvikler, hjælper LIFA dig med dit projekt, så du ikke bliver overrasket af tinglyste rettigheder, ledninger eller fredninger. Vi bidrager i dialogen med myndighederne for at opnå den bedste udnyttelse af ejendommen, både fysisk og økonomisk. Endelig tænker vi på den fremadrettede brug af ejendommen, så den tiltænkte anvendelse kan sikres for fremtiden. Vi sørger samtidig for, at administrationen af ejendommen bliver så smidig som mulig ud fra de ønskede kriterier med fokus på ejendomsstruktur, vedligeholdelse og rettigheder. Læs mere om dette under emnet Projektudvikling.
LIFA kan hjælpe dig med at finde svar på, hvad du må på din ejendom. Vi kan oplyse dig om, hvilke bindinger, der lægger begrænsninger for dit råderum på ejendommen. Det kan være servitutter, offentlig planlægning og lovgivning, som har indflydelse på, hvordan du kan bruge din ejendom.
Har du konkrete planer og ønsker for udvikling af din ejendom, kan vi hjælpe med realiseringen ved dialog med myndigheder og eventuelt naboer, som kan have interesse i eller indsigelser til projektet.
Vi kan også hjælpe dig med at besvare generelle spørgsmål som f.eks.:
Ligger svaret ikke lige for, kan LIFA oplyse, hvilke veje du eller vi skal gå for at finde en løsning på problemet.
Skal du søge tilladelse eller dispensation til forhold vedrørende din ejendom, er vi vant til dialogen med myndighederne, og vi guider dig igennem både den omfattende lovgivning om ejendomme og de forskellige myndigheder, som administrerer lovgivningen på ejendomsområdet.
LIFA indhenter de nødvendige tilladelser og dispensationer fra de relevante myndigheder, samler myndighedernes udtalelser og strukturerer dem. Vi forestår også afleveringen til Geodatastyrelsen, der i processen videregiver oplysningerne til Tinglysningsretten og kommunens ejendomsregister.
Vi kan hjælpe dig med at søge forhånds- og/eller endelige godkendelser af f.eks.:
Vi bistår dig gerne med en forklaring, hvis en myndighed har kontaktet dig angående et ejendomsrelateret forhold, som du er nødt til at forholde dig til – eller hvis du ønsker rådgivning til din forhandling med myndigheden for at finde en løsning.
Er din ejendom over 1400 m²? Så bør du undersøge mulighederne for fritagelse for ejendomsavancebeskatning.
Er din beboelsesejendom større end 1.400 m², skal en fortjeneste ved salg af ejendommen beskattes, med mindre ejendommen kan fritages efter den såkaldte parcelhusregel i Ejendomsavancebeskatningsloven.
LIFA kan tilbyde rådgivning om de muligheder, der kan være for fritagelse for ejendomsavancebeskatning i forbindelse med udstykning af en del af ejendommen. Vi kan evt. formidle en kommunal erklæring om ejendommens manglende udstykningsmuligheder, eller en erklæring fra skatteforvaltningen om, at en udstykning vil medføre væsentlige værdiforringelser.
Overvejer du at sælge en byggegrund – og er grunden ejet af din virksomhed – eller ernærer du dig ved salg af grunde og ejendomme , skal du være opmærksom på, at salg af nye bygninger og byggegrunde siden den 1. januar 2011 har været momspligtigt.
Privates salg af fast ejendom er derimod som udgangspunkt fritaget for moms. Grænserne for denne skelnen er stadig uklare, men LIFA kan vejlede om spørgsmålene og være behjælpelig med at indhente et bindende svar fra SKAT.
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Tlf: 63 13 68 00
E-mail: land@lifa.dk
CVR: 20937289
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Phone: 63 13 68 00
Fax: 63 13 68 01
E-mail: land@lifa.dk