LIFA planlægger for havneområde i Faxe Ladeplads
LIFA har bistået Faxe Kommune med at udarbejde en ny lokalplan for havnen i Faxe Ladeplads, som skal udnytte mulighederne for havnens erhvervsmæssige potentialer og bl.a. sikre de fremtidige vilkår for havnens virksomheder.
Den samlede, visionære lokalplan for havneområdet i Faxe Ladeplads fra 2004, som skulle muliggøre byudvikling på havnearealerne, har vist sig vanskelig at realisere, hvor også en udbygning med boliger på havnen indebærer risiko for miljøkonflikter med de vigtige, eksisterende virksomheder Faxe Kalk og DLG.
LIFA har derfor bistået Faxe Kommune med at udarbejde en ny lokalplan for havnen i Faxe Ladeplads, som skal udnytte mulighederne for havnens erhvervsmæssige potentialer, sikre de fremtidige vilkår for havnens virksomheder samt give rammer for udvikling af rekreative fritidsaktiviteter som fiskeri, lystsejlads, sejl- og rosport samt lignende søsportsaktiviteter. Lokalplanen vil desuden sikre offentlighedens adgang til havnen og bugten.