Laserscanning og 3D modellering af boligblokke
LIFA A/S Landinspektører har for NCC foretaget laserscanninger af samtlige facader, og efterfølgende modelleret alle betonelementer i facaderne (omkring 1500 elementer) op i en 3D model.
De tre boligblokke Sorgenfrivang i Lyngby skal i løbet af de næste par år renoveres af entreprenørfirmaet NCC for 391 mio.kr.. Blokkene består hver af 14 etager og samlet set 429 lejemål.
En del af opgaven består i en renovering af facaderne med udskiftning af f.eks. altaner og vinduer. LIFA A/S Landinspektører har for NCC foretaget laserscanninger af samtlige facader, og efterfølgende modelleret alle betonelementer i facaderne (omkring 1500 elementer) op i en 3D model.
Som slutresultat er der både afleveret en 3D model af hver af bygningerne sammen med 2D snitflader af hver facade, som både CAD- og PDF-fil.
Ved at anvende laserscanning opnås der både en høj nøjagtighed af det opmålte samtidigt med, at opmålingen kan foretages hurtigere end hvis, der var blevet anvendt almindelig opmåling med totalstation.
Laserscanningen giver desuden flere muligheder i den efterfølgende databehandling, både i form af produkter, som de afleverede, men også i form af de muligheder man har for yderligere opmåling og modellering, selv efter at renoveringen af bygningerne er begyndt. Laserscanningen kan ligeledes fungere som dokumentation for forholdene inden ombygning eller nedbrydning.
Læs yderligere om projektet her