Hævd, og hvad så?
En af de finurlige regler som gør det særdeles interessant at være landinspektør, er reglerne om hævd, som har rod i Danske lov fra år 1683. Hvis man uimodsagt har benyttet et areal som sit eget i mere end 20 år kan man vinde hævd. Med andre ord overtager man ejendomsretten til arealet.
Ingen regel uden undtagelse og i tilfældet med hævd forholder det sig sådan, at der ikke kan vindes hævd over arealer, der i matriklen er registreret som offentlige vej- og jernbanearealer. Men hvad så med andre arealer, som er underlagt offentligretlige regler?
Overvejelserne i nedenstående tager udgangspunkt i Vestre Landsrets dom af 6. november 2015 (V.L. B-2556-14).
En grundejer har i mere end 20 år benyttet en del af et tilgrænsende fællesareal som sin egen have. Han har i begyndelsen af 1980’erne tilplantet arealet med haveplanter i form af træer, syrener og roser og dermed påbegyndt en råden, som i mere end 20 år har været uimodsagt. Han har efter eget udsagn regelmæssigt ryddet arealet for uønskede vilde planter.
Fællesarealet henligger som kommunal ejendom, men vedligeholdes af områdets grundejerforening og kommunen har således som udgangspunkt intet tilsyn med arealet.
I 2010 rydder grundejerforeningen arealet, hvorefter grundejeren rekvirerer en skelforretning, for afklaring af ejendomsskellets rette beliggenhed. Landinspektøren kommer i denne forbindelse frem til, at grundejeren gennem sin råden har vundet hævd over arealet. Arealet tillægges efterfølgende ejendommen, så denne fremtræder i matriklen med nyt og større areal.
Så vidt så godt, men sagen fortsætter ved domstolene. Fællesarealet er i lokalplanen for området udlagt som ”fælles opholdsareal”. Grundejerens anvendelse af arealet, som del af egen have, har altså været i strid med den offentligretlige regulering i lokalplanen. Med ovennævnte dom har Vestre Landsret stadfæstet byrettens dom og slået fast, ”at der ikke kan erhverves hævd til en brug, der strider mod offentligretlig regulering i form af en lokalplan.”
Grundejeren står således i den mærkværdige situation, at han nok har vundet ejendomsretten til en del af fællesarealet gennem sin uretmæssige råden, men at han ikke har ret til at bruge arealet i strid med lokalplanens bestemmelser.
Og så kan man jo stille sig spørgsmålet hvad ejendomsretten er værd?