Strategi – Kommunikation – HR
Kan du se udfordringen i at være med til at drive udviklingen i en af Danmarks førende landinspektør virksomheder? Erfaren kandidat søges til central stilling som direktionsassistent og medlem af LIFAs ledergruppe.
Til nyopslået stilling i LIFA søges en generalist på højt niveau, der for direktør og ledergruppe, kan facilitere og styre strategi og forretningsudvikling i virksomheden. Du bliver en nøglespiller i LIFA’s fremadrettede forandringsprocesser og du får medansvar for at strategi og udviklingstiltag implementeres, så det skaber værdi både for organisation og kunder.
Som en del af LIFA’s øverste ledelse, bliver du medansvarlig for organisationens vækst. Den rette kandidat er en erfaren forandringskonsulent med et bredt kompetencefelt. Vedkommende har en solid forståelse for, hvordan LIFA’s fortsatte vækst bedst understøttes og fasciliteres og evner at tage overordnet ejerskab for organisationens strategi, kommunikation og HR.
Dine ansvarsområder:
- Lede og facilitere LIFA’s strategi– og forandringsprocesser, herunder analyse af økonomiske data til brug for strategiprocessen.
- Støtte og sparring for direktør og ledergruppe ift. forretningsudvikling, herunder analyse af data og nøgletal inden for identificerede områder.
- Rapportering til ledergruppen ift. markedsudvikling og konkurrenceforhold.
- Overordnet ansvarlig for alle HR områder, herunder rekrutteringspolitik, kompetenceudvikling og facilitering af lederudviklingsforløb.
- Ansvar for LIFA’s kommunikationsområde, både internt og eksternt i samarbejde med leverandører og specialister, herunder fastlægge og udvikle LIFA’s designlinje.
Dine faglige kvalifikationer og personlighed:
- Du har en videregående, merkantil uddannelse, cand.merc., cand.negot. eller lign. og 5-10 års erfaring enten fra en konsulentvirksomhed eller fra en lignende stilling.
- Du er en resultatorienteret generalist på højt niveau med forståelse for både de ledelsesmæssige og økonomiske processer i en virksomhed.
- Du kender succeskriterierne for at drive en professionel servicevirksomhed.
- Du er analytisk stærk og mestrer balancen mellem systematik, struktur og fleksibilitet.
- Du har dokumenteret erfaring med planlægning, implementering og ledelse af forandringsprocesser.
- Du er kommercielt tænkende og evner hurtigt at sætte dig ind i nye markeder, herunder at vurdere deres forretningsmæssige potentiale.
- Du mestrer brede samarbejdsflader, agerer let på tværs af organisationen og trives i rollen som facilitator.
- Du har en motiverende personlighed, er god til at skabe tillid og respekt om din person og samtidig forstår du værdien af, at resultater skabes ved at påvirke og lede igennem andre.
- Du har en velfungerende Microsoft Excel værktøjskasse.
Vi tilbyder:
- Et spændende, ”hands-on” job, hvor du bliver en ledelsesmæssig nøgleperson for den fortsatte udvikling og vækst i en af Danmarks førende landinspektør virksomheder.
- En handlekraftig og solid virksomhed med et veldefineret værdigrundlag.
- Engagerede og højtkvalificerede kollegaer.
- En attraktiv lønpakke (efter kvalifikationer) og pensionsordning med udvidet sundhedsforsikring mv.
- Mulighed for medejerskab i LIFA, hvis både du og LIFA finder det interessant efter en indkøringsperiode.
Tiltrædelse: Efteråret 2017.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Adm. Direktør Lennart Hansen tlf. 6313 6813 eller ekstern rekrutteringskonsulent Søren Ikast Pedersen tlf. 2265 0112.
Ansøgning og CV sendes på e-mail til: kmj@ikastpedersen.dk
Ansøgninger behandles løbende og fortroligt.
Om LIFA:
LIFA A/S Landinspektører er en landsdækkende virksomhed med speciale i ejendomsdannelse og ejendomsdata. Udgangspunktet for virksomhedens forretningsområde er de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden har udviklet sig til også at omfatte avanceret måling i 2D og 3D, distribution af landsdækkende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag også afdelingerne LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA FORSYNING, LIFA AREAL & RETTIGHEDER, LIFA SURVEYORS samt LIFA GiS&IT. Over 135 medarbejdere med en bred faglighed inden for området arbejder på LIFAs 11 kontorer i Danmark.