Stillingen er besat
People Company søger for LIFA A/S Landinspektører en leder til LIFA’s forsyningsafdeling for spildevand, vand og fjernvarme. Lederen skal stå i spidsen for at udnytte og indfri et stort markedspotentiale på et af kerneområderne for LIFA.
LIFA ønsker at styrke indsatsen overfor forsyningssektoren generelt og specifikt på de ”hårde” ledninger (vand, spildevand, fjernvarme), da der vurderes at være et stort markedspotentiale. Det er LIFA’s ambition at videreudvikle og cementere LIFA’s position på dette område. Lederen skal koordinere indsatsen på forsyningsområdet på tværs af hele LIFA’s organisation og skal selv gå forrest i processen med at indfri de fremtidige vækstmål. Stillingen kan løses med placering på et af LIFA’s større kontorer i Glostrup, Odense eller Trekantområdet.
Jobbet
Til at understøtte den fortsatte vækst søges en stærk markedsorienteret lederprofil, der skal tage ansvaret for at lede LIFA’s forsyningsafdeling inden for spildevand, vand og fjernvarme. Du bliver en central person, der skal koordinere ressourcer fra flere af LIFA’s afdelinger, når der skal arbejdes med opgaver indenfor området. Med reference til LIFA’s direktion kommer dine ansvarsområder og de daglige arbejdsopgaver primært til at bestå i:
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Koordinering af LIFA’s samlede indsats overfor forsyningssektoren, dvs. arbejde på tværs af organisationen i relation til opgaver der måtte komme indenfor dette store område
- Ansvarlig for at sikre at LIFA deltager i alle relevante udbudsprocesser indenfor Forsyningsområdet samt sætte det rigtige hold til at kunne placere LIFA bedst muligt i disse udbudsprocesser
- Opbygning og ledelse af forsyningsafdelingen med budget- og personaleansvar på sigt
- Budgetansvar for markedsområdet Forsyning
- Koordinering på tværs af teams og sparring med LIFA’s øvrige organisation
- Gå forrest og være opsøgende i forhold til såvel eksisterende som nye kunder og samarbejdspartnere og udvikle relationerne indenfor Forsyningssektoren yderligere.
- Gør LIFA synlig overfor forsyningsbranchen ved at målrette kampagner og deltagelse i messer m.v.
Din baggrund og kvalifikationer
- Du kan betegne dig selv som en erfaren forsyningsekspert med stor generel viden indenfor forsyningsbranchen bredt og gerne specifikt indenfor spildevand. Den rette person har sandsynligvis haft teknisk ansvar i et forsyningsselskab eller en tilsvarende rolle i en rådgivende virksomhed. Vigtigst er, at du har en indgående indsigt i forsyningssektoren med afsæt i spildevand – og taler samt forstår branchens sprog.
- Du besidder en stor erfaring med projektering, projektledelse og ikke mindst tilbudsgivning, som du har stor indsigt i og erfaring med fra tidligere inden for dette område. Du bliver en nøgleperson og tovholder på alle udbud relateret til forsyningsbranchen.
- Du er branchekendt og har et stort og brancherelevant netværk.
- Det vil være en stor fordel at du har et vist kendskab til ledningsregistrering, ejendomsdata, afregningsdata, klimasikring etc. og meget gerne også erfaring med personaleledelse.
- Du besidder gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt og kan formidle LIFA’s løsninger og ydelser til forsyningsselskaber og andre interessenter i sektoren.
- Du er formentlig uddannet ingeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse med kendskab og erfaring med vand, afløbs- og anlægsteknik.
- Som person er du i besiddelse af et betydeligt drive, du er målrettet og præstationsorienteret og klar til at tage ansvar. Du er typen, der går forrest og viser vejen – og samtidigt forstår at skære igennem på en måde, som skaber respekt og motivation for dine omgivelser.
- Sidst, men ikke mindst, så er du en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.
LIFA tilbyder
- Et spændende, selvstændigt og udadvendt ledelsesjob, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og LIFA’s udvikling
- Lige fokus på sund forretning og trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde
- Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer dels på hovedkontoret i Odense, kontorerne i hhv. Fredericia eller Glostrup og dels med kolleger over hele landet
- Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder for den rette person
- Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring mv.
- Tiltrædelse snarest muligt efter aftale
Vil du med på holdet?
Ser du dig selv som vores nye afdelingsleder i LIFA Forsyning, så send en motiveret ansøgning og dit CV mrk. ”Leder Forsyning” til jobvia@peoplecompany.dk. Anfør gerne fra hvilken af LIFA’s afdelinger du ønsker at arbejde ud fra.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. LIFA A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtidigt accept på, at People Company må opbevare dit materiale i en periode op til 6 måneder og dele det fremsendte materiale med LIFA.
Om LIFA Forsyning og LIFA A/S
Hvad enten det drejer sig om fiber/bredbånd, gas, fjernvarme, vand, afløb eller el, har LIFA Forsyning mange års erfaring med leverance af ejendomsdata, datahåndteringsprogrammer, GIS, ejendomsdannelse mm. LIFA Forsyning hjælper typisk forsyningsvirksomheder og ledningsejere med det, LIFA Forsyning er gode til – så kunderne kan koncentrere sig om kerneproduktet i deres egen forretning.
LIFA Forsyning er en del af LIFA A/S Landinspektører, der som et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata har mange aktiviteter. Udover er de traditionelle landinspektøropgaver, omfatter disse bl.a. avanceret måling i 2D og 3D, distribution af landsdækkende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag udover LIFA FORSYNING også afdelingerne LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA GIS/IT, LIFA AREAL & RETTIGHEDER, LIFA SURVEYORS. LIFA tæller i dag mere end 150 kompetente medarbejdere fordelt på virksomhedens 11 kontorer rundt om i landet.