Klima og stigende vandmængder – Hvad gør vi?
Vand kender hverken kommunegrænser eller forvaltningernes administrative skel. Samarbejdet om at få bortledt de stigende vandmængder kan derfor være temmelig komplekst. LIFA leverer et nyttigt datagrundlag og assisterer også gerne med det analysearbejde, der skal danne grundlag for beslutningen om, hvilke klimatiltag der skal iværksættes. Dialog på tværs af kommunegrænser og myndighedsskel ligger også i trygge hænder hos os, når vi hjælper dig med at facilitere denne proces. Vi løser allerede opgaver og foretager målinger for flere myndigheder, så de står rustet til at imødekomme fremtidens klimaændringer.
Mange taler om klima og bæredygtighed, og med god grund. Den globale opvarmning får klimaet til at ændre sig overalt på kloden – også i Danmark. Ifølge DMI’s prognose kan vi forvente flere ekstreme vejrhændelser som kraftige skybrud og stormfloder med forhøjet vandstand. Det er derfor vigtigt, at kommunerne ruster sig til at kunne håndtere fremtidens klimabetingede oversvømmelser. Klima- og miljøhensyn er essentielt at inddrage i kommunernes planlægningsproces. Både når det drejer sig om kommune- såvel som lokalplanlægningen, og vores planlægningseksperter hjælper dig igennem hele processen.