“Spørg os om hjælp til måling af stort set alle objekter fra skibe til tunneller”
“Spørg os om hjælp til måling af stort set alle objekter fra skibe til tunneller”
LIFA tilbyder rådgivning inden for række fagområder vedrørende præcisionsmåling og laserscanning. Det gælder både inden for industrien, men også vedrørende supplerende arbejdsmetoder til den traditionelle landmåling. Erfaringen inden for det traditionelle kombineret med en viden om markedets mest avancerede udstyr til monitering og laserscanning giver os en styrke og bredde, der gør, at vi kan give lige præcis den rådgivning, der er behov for.
LIFA tilbyder rådgivning i fastlæggelse af strategier til kontrol af industrielle maskiner, analyser til fastlæggelser af systematiske fejl, evaluering af måleunøjagtigheder og meget mere. Ydelserne retter sig hovedsageligt mod måleprocesser, stabilitet og dokumentation til kvalitetssikring.
LIFA ønsker et tæt samarbejdet med kunden i processen om, hvilke ønsker og behov, der er til en problemstilling, så produktet tilpasses forholdene hos kunden.
Du kan finde yderligere viden omkring de opgaver LIFA tidligere har løst med lasertracker her.
LIFA tilbyder rådgivning i monitering som en kontinuerlig og eventuel automatisk metode til overvågning af deformationer, sætninger, svingninger mv. Typisk omhandler moniteringen bygninger, terræn, jernbaneskinner, broer, kajanlæg, sekantpæle og lignende.
Vi hjælper med at opsætte et eller flere fuldautomatiske præcisionslandmålingsinstrumenter (totalstationer og/eller nivellerinstrumenter) som kontinuert eller i fastlagte intervaller måler til fastmonterede sigtemærker (prismer og/eller stadier). Disse mærker fungerer henholdsvis som moniteringspunkter og/eller faste referencepunkter. Udover de traditionelle landmålingsinstrumenter tilbyder LIFA også yderligere dimensioner til moniteringen ved at tilknytte instrumenter som inklinometre, vejrstationer, vandstandsmålere, videoovervågning samt diverse geotekniske sensorer afhængigt af kundens ønsker og behov.
Afhængigt af kunden ønsker kan LIFA opsætte et system, hvor data overføres automatisk via radioforbindelse eller GSM-net til løbende databehandling og lagring på LIFA’s egen server. Dataene præsenteres i oversigtlige tabeller eller i grafiske visualiseringer og leveres løbende til kunden. Det er også en mulighed, at data leveres direkte til en web-baseret og realtime opdateret præsentation. Systemet kan sammenkædes med SMS-service, roterende blink og e-mails i tilfælde af, at en valgfri tolerance eller parameter overskrides. Til hver en tid kan der derfor vises et øjebliksbillede med aktuelle observationer, ligesom det er muligt at følge bevægelser og data over tid fra egen PC.
Læs her for yderligere information omkring de opgaver, LIFA tidligere har løst med monitering.
LIFA tilbyder rådgivning i brugen af laserscanning som løsningsmulighed til en bred vifte af opgaver. Fordelen ved brug af laserscanning til opmåling er den høje detaljeringsgrad, der er i registreringen i forhold til traditionel enkeltpunktsbaseret opmåling. Objekter på få centimeter vil være at genkende i punktskyen.
Opgaver, det typisk vil være relevant at løse med laserscanning, er opmåling af bygværker udvendigt som f.eks. bygningsfacader og broer til brug for renovering og lignende. Desuden kan laserscanning også benyttes til opmåling af bygninger indvendigt til opgørelse af lejearealer og opdeling af ejerlejligheder.
Datamængden fra laserscanning er stor, og LIFA tilbyder både at levere de rå data i selve punktskyen til videre bearbejdning i kundens eget CAD miljø eller hos en af dennes samarbejdspartnere; men vi tilbyder også at udarbejde en 3D model tilpasset den detaljeringsgrad, kunden måtte ønsker.
Ønskes der mere viden omkring de opgaver LIFA tidligere har løst med laserscanning, kan du læse videre her.
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Tlf: 63 13 68 00
E-mail: land@lifa.dk
CVR: 20937289
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Phone: 63 13 68 00
Fax: 63 13 68 01
E-mail: land@lifa.dk