Stillingen er besat
LIFA A/S leverer helhedsløsninger til vore kunder, og du vil som landinspektør have ansvaret for projekter fra start til slut i tværfagligt samarbejde med dine kolleger. Vi tilbyder et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på LIFA’s fortsatte udvikling. Du vil blive en del af en enhed, som sætter faglighed og samarbejde højt, og hvor sparring er en naturlig del af hverdagen.
Jobbet
- Du skal selvstændigt kunne rådgive og forhandle både frivillige aftaler samt statslige og kommunale ekspropriationer.
- Du skal være i stand til at identificere og delegere andre landinspektøropgaver til de respektive forretningsenheder i LIFA og samtidig være ambassadør for den bedste helhedsløsning for kunden
- Du vil indgå i samarbejde med bygherrer og kunder omkring planlægning-, vej- og ejendomsjura, ledningsret, jordfordelingsopgaver og lignende opgaver.
- Du skal deltage i tæt samarbejde med interne eksperter omkring leverance af kombinerede løsninger af både højt specialiseret rådgivning og eksisterende eller nyudviklede digitale produkter til vores kunder.
- Herudover skal du fungere som mentor for medarbejdere under oplæring og samtidig indgå i tværgående relationer med øvrige forretningsenheder.
- Du vil blive involveret i forskellige projekter på tværs af LIFA’s forretningsenheder og kontorer, hvor du vil få mulighed for at samarbejde med fagligt dygtige kollegaer, der omfatter nogle af Danmarks bedste landinspektører, jurister, planarkitekter, ingeniører m.v.
Din baggrund og kvalifikationer
- Du har mindst 8-10 års erfaring som landinspektør og gerne med arbejdsopgaver fra lignende stilling i branchen.
- Du har en uddannelse og beskikkelse som landinspektør gerne suppleret med projektlederuddannelse.
- Har du har speciale indenfor fagområdet areal og rettigheder, vil det være en fordel. I LIFA er der både behov og mulighed for løbende at fordybe sig i specialistområder indenfor forskellige faglige områder.
- Du er god til IT – vi anvender primært MS-pakkens værktøjer men også egenudviklede specialprogrammer i vores daglige arbejde.
- Vi forventer, at du har særligt interesse i at arbejde med større og længerevarende sager.
- Som person er du omhyggelig, struktureret og arbejder selvstændigt.
- Du har et praktisk håndelag og er vant til at arbejde såvel ude i marken som inde på kontoret.
- Du kan kommunikere på alle niveauer med såvel offentlige som private kunder samt andre rådgivere – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en handlekraftig og solid virksomhed med nogle sunde værdier, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer over hele landet. I LIFA har du mulighed for at trække på specialistkompetencer – og selv byde ind med dine. Her er der plads til og mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor forskellige specialeområder.
Der er kort sagt masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder, herunder også mulighed for medejerskab i LIFA.
Vi tilbyder ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring.
Vil du med på holdet?
Ser du dig selv som vores nye landinspektør, så ansøg nu. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores forretningsleder, Karina Anna Petersen, eller vores teamleder, Terese Fuglsang.
Vi glæder os til at høre fra dig!