Det er nu 25 år siden, at det digitale matrikelkort blev færdigproduceret i et samarbejde mellem Kort- og matrikelstyrelsen (nu Geodatastyrelsen) og praktiserende landinspektører i perioden 1987-1997. Kortværket har fået en udbredt anvendelse både i offentlig forvaltning, i erhvervslivet og hos private. Det synes i dag svært at forestille sig, at samfundet vil kunne fungere uden kortværket, f.eks. ved ejendomsvurdering, tinglysning, infrastrukturprojekter mv. Kan der opnås øget forståelse af kortværkets kvalitet hos f.eks. byggesagsbehandlere og borgere? LIFA A/S har udviklet et bidrag hertil i form af en præsentation af matrikelkortet baseret på skellenes kvalitet.
Få gratis prøveperiode på LIFAs Ejendomsviser
Matrikelkortet og dets anvendelse
Da de mange ø- og rammekort blev klippet og syet sammen til et landsdækkende samlet kortværk, opstod en del faglige drøftelser vedrørende brugen af kortværket.
Var det tilrådeligt eller for farligt at vise matrikelkortet oven på de kommunale tekniske kort med bygninger, veje og brugsgrænser? Ville brugerne kunne forstå og forvalte sammenstillingen af ejendomsgrænser fra matrikelkortet med virkeligheden?
Endnu større tilsvarende betænkeligheder opstod, da der i 1995 blev adgang til de første landsdækkende DDOland ortofoto fra COWI, som gjorde det muligt for mange at vise matrikelkortets grænser oven på geometrisk korrekte luftfotos, som alle kunne genkende og forholde sig til.
I dag er betænkelighederne vedrørende omfanget af anvendelsen gjort til skamme, idet vi alle på WebGIS-løsninger (inkl. civilbefolkningen på f.eks. KRAK-kort m.v.) tager det for givet og helt naturligt, at der kombineres kortværker med ejendomsgrænser, luftfotos, fredningsgrænser, ledningsanlæg, lokalplangrænser, beskyttelseszoner, byggefelter mv.
Da der blandt mange brugere er et begrænset kendskab til kvaliteten og nøjagtigheden af primært kortværkets ejendomsgrænser, er konsekvensen desværre, at der begås fejl og overtolkninger.
Det har vist sig svært at forklare og overbevise brugerne om, at matrikelkortet blot er et oversigtskort. Ja, nogen går så vidt som at kalde det et kortværk, der blot viser, hvilke ejendomme din ejendom støder op til!
Én af årsagerne til, at det er svært at få skabt en fælles forståelse for matrikelkortets kvalitet, er, at dets kvalitet/nøjagtighed er meget svingende og varierende.
Matrikelkortets grænser kan være flyttet mere end 350 meter fra virkelighedens stabile grænser (se eksempel til højre fra Vresen i Storebælt), eller matrikelskellene er drejet væsentligt i forhold til fysiske stabile grænser (se eksempel til højre fra Fyns Hoved).
I den anden ende af spekteret stemmer grænserne i bynære og nyere bebyggelsesområder overens med virkeligheden i fuldt omfang, som vist nedenfor.
Hvad så? Er matrikelkortet fantastisk, enestående, godt eller ubrugeligt? Svaret må være 4 x ”ja”. Alt afhænger af anvendelsen.
Hvis teknologien vedrørende brug af georelaterede rastertjenester (WMS) havde set dagens lys få år tidligere og dermed havde været til rådighed under matrikelkort-produktionen i 90-erne, ville det digitale ortofoto have bidraget til et endnu bedre og mere anvendeligt matrikelkort end det, vi har i dag. Det skete desværre ikke.
Vel vidende, at målebladene er det korrekte udgangspunkt og grundlag for skelfastlæggelse, må vi alle erkende, at mange byggesagsbehandlere, byplanlæggere, arkitekter, fredningsmyndigheder, graveaktører, ledningsejere, infrastrukturprojekterende, købere, sælgere mv. anvender matrikelkortet uden større bekymring, ukritisk og uden betænkeligheder.
Heldigvis går det ofte godt, men andre gange må der – efter projekteringen – justeres unødigt på f.eks. et byggeprojekt, når det viser sig, at der ikke var/er plads til byggeriet i virkeligheden. Det kan være en dyr lærdom! Fanges fejlen/misforståelsen ikke i tide, kan resultatet blive nedrivningskrav, retssager, nabostridigheder og store økonomiske konsekvenser.
Kvalitetsmatrikelkortet
Ovenstående er baggrunden for, at ideen opstod om, at lade matrikelkortet blive vist anderledes end blot med sorte, fuldt optrukne linjer med et nummer i midten og nogle stiplede linjer med påførte talværdier. Se eksempel til højre.
Der ligger faktisk et stort antal kvalitets-relaterede oplysninger (gemt) i matrikelkortet, som blot venter på at komme frem i lyset og blive brugt:
- skelpunkternes punktklasse
- jordstykkernes arealberegningsmetode
- skellinjernes/-punkternes alder
Når disse oplysninger danner grundlag for skellinjernes kvalitet, fås et varedeklareret matrikelkort, som vurderes at kunne være til gavn for borgeren og tillige den professionelle aktør. Det kan danne grundlag for stillingtagen til, om matrikelkortets skel i givne situationer er brugbart til konkrete anvendelser, eller i hvilket omfang det vil være udfordrende og tidskrævende for landinspektøren at retablere skel på en given ejendom.
Den simpleste præsentationsform for matrikelkortrets kvalitet er et temakort, der viser, hvilken arealberegningsmetode jordstykkets areal er fastlagt med (O=opmåling, S=konstruktion, K=kort). Eksempel herpå er vist herunder:
Grønne jordstykker er arealberegnet på baggrund af opmåling (O).
Gule jordstykker er arealberegnet på grundlag af kort i større målforhold (S).
Røde jordstykker er beregnet på grundlag af det analoge matrikelkort.
Som supplement hertil kan skellenes kvalitet vises som et tema, hvor skellets kvalitet er baseret på skellinjens 2 endepunkters punktklasse (1, 2 eller 3) samt de tilstødende arealers arealberegningsmetode og skellenes alder (over/under 20 år).
Nedenfor er vist eksempel på kortudsnit (Køge), hvor farvenuancer angiver kvalitetsklasser for de registrerede skellinjer. Skel i grønne nuancer har god og brugbare stedfæstelse, mens røde skel er dårligere stedfæstet i matrikelkortet.
Skellene er i temakortet opdelt i 12 grupper afhængig af skelpunkternes kvalitet og alder. Skelpunkterne er tillige vist som udfyldte, åbne eller ”prikker” afhængig af kvaliteten.
Matriklens noteringer kan på tilsvarende måde umiddelbart benyttes til visualisering af matrikelkortet. Nedenfor er vist landbrugsnoterede arealer på den nordlige del af Fanø (med og uden beboelse).
Når man tillige har adgang til oplysninger om ejendomsejere for alle jordstykker i Danmark, er det umiddelbart muligt at vise matrikelkortet med oplysning om ejers navn, ejendomsstrukturen eller lignende i stedet for blot et matrikelnummer. Eksempel er vist nedenfor:
Varedeklaration kan forbedre forståelsen og skabe åbenhed
Hvis vi – som landinspektører – via kvalitetsmatrikelkortet ligefrem ”reklamerer” med, at noget er ”godt”, og noget er ”ubrugeligt”, kan der opstå en positiv dialog og øget forståelse for, at et skel ikke bare er et skel – og at det nogle steder kan være udfordrende at fastlægge dets rette beliggenhed, mens det kan være let andre steder.
Når det bliver naturligt for borgere at forholde sig til skellenes / matrikelkortets kvalitet ved køb og salg (på linje med tilstandsrapporter, el-rapporter og energiattester), har matrikelkort-præsentation baseret på kvalitet gjort gavn for vort lands ejendomsregistrering.
Det nye kvalitetsmatrikelkort er landsdækkende og dagligt ajourført. Kortet kan distribueres som WMS/WFS-tjeneste eller via WebGIS-løsningen Kortviser.dk.
Nedenstående eksempel viser et oversigtskort med skelbilledets kvalitet i større område:
Perspektiv: Den digitale skelpæl
Kan kvalitetsmatrikelkortet skabe grundlag for igangsætning af faglige drøftelser af mulighederne for at bevæge vores fag og matriklen på vej mod en ”koordinat-matrikel”?
Altså en digital skelpæl.
Øen Vresen i Storebælt hvor afvigelsen mellem matrikelkortet og “virkeligheden” er ca. 350 m. på trods af, at øen ikke har ændret sig væsentligt i århundreder.
Fyns Hoved, hvor matrikelkortets skelbillede (vist med rødt) er drejet 16 gradet ift. topografien/virkeligheden.
Det traditionelle, visuelle udtryk, som matrikelkortet sædvanligvis præsenteres.
