LIFA A/S er en moderne og innovativ virksomhed, der gennem årene har udviklet den traditionelle landinspektørforretning til også at omfatte specialistviden på GIS-, OIS- og CAD-området.
Udgangspunktet for firmaets forretningsområde er de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden har udviklet sig til også at omfatte avanceret måling i 2D og 3D, distribution af landsdækkende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme.
Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag også enhederne Areal & Rettigheder, Ejendomsret, Bane, Forsyning, Teknisk måling, CAD Udvikling & Support, samt GeoData, der alle er opstået som følge af, at firmaet har specialiseret sin viden indenfor bl.a. disse fagområder:
- opmåling ved bygge- og anlægsarbejder
- ejendomsdannelse og ændring af ejendomsgrænser
- rådgivning i forbindelse med udvikling af fast ejendom
- fysisk planlægning
- indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske informationer
- distribution af ejendomsdata
- udvikling af applikationer til håndtering af ejendomsdata
- forhandling af Bentley-produkter.