LIFAs tinglysningseksperter hjælper dagligt myndigheder, forsyningsselskaber, virksomheder og private med digital tinglysning. Det er en ekstra styrke, at vi selv udvikler den software, som benyttes i den interne del af tinglysningsprocessen.
LIFAs tinglysningseksperter hjælper dagligt myndigheder, forsyningsselskaber, virksomheder og private med digital tinglysning. Det er en ekstra styrke, at vi selv udvikler den software, som benyttes i den interne del af tinglysningsprocessen.
LIFA har stor specialviden på tinglysningsområdet og hjælper dagligt myndigheder, ledningsejere, virksomheder og private med rådgivning og udførelse af tinglysninger af alle varianter af rettigheder over fast ejendom, som bl.a. omfatter servitutter, påtegninger, ejerlejligheder, bygninger på lejet grund, arealoverførselsskøder, relaksationer mv. Derudover udarbejdes dagligt tinglysningsrids og GML-filer til kunder, der selv ønsker at stå for selve tinglysningen.
LIFA har, som de eneste uden for finanssektoren, udviklet system-til-system løsninger til optimering af tinglysningsproceduren. Vores løsninger omfatter både software til at tinglyse servitutter, udarbejde GML-filer og hente data fra tingbogen. Vi bruger dagligt selv løsningerne, ligesom flere forsyningsselskaber, kommuner og andre rådgivere anvender disse.
Endelig sørger LIFA for, at opdaterede adressedata m.v. fra OIS løbende bliver leveret til Tinglysningsretten.
Kombinationen af landinspektør, softwareudvikler og dataleverandør gør, at vi har en meget stor viden om alt inden for digital tinglysning, og vi hjælper også gerne dig.
Tinglysning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom. Ved tinglysning sikres og synliggøres den aftale, der er indgået mellem parterne overfor tredjemand, således at den ikke kan fortrænges af nye aftaler vedrørende ejendommen. Den tinglyste ret har prioritet forud for senere tinglyste rettigheder og for utinglyste rettigheder, ligesom den tinglyste aftale bevarer gyldigheden, uanset ejerskifte.
Tinglysningen i Danmark har været digital siden 2009, hvor 82 tinglysningskontorer i de lokale byretter blev slået sammen til én Tinglysningsret i Hobro. Tinglysning foregår i dag via Tinglysningsrettens hjemmeside www.tinglysning.dk eller via en system-til-system løsning, som kobler direkte på Tinglysningsrettens system.
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Tlf: 63 13 68 00
E-mail: land@lifa.dk
CVR: 20937289
Lucernemarken 1
DK-5260 Odense S
Phone: 63 13 68 00
Fax: 63 13 68 01
E-mail: land@lifa.dk