Ejendomsdannelse
Fremtidens ejendomme
Vi hjælper jer med at se mulighederne for jeres nuværende og fremtidige ejendomme og med at flytte, fastlægge og registrere nye ejendomsgrænser.

Vi rådgiver om forholdene og mulighederne for jeres ejendom
Som bygherrer er der mange regler og forhold, I skal kende, når I ønsker at bygge nyt eller give en eksisterende ejendom nyt liv. Hvordan sikrer I den mest optimale udnyttelse af jeres ejendom? Kan I udstykke grunden i flere grunde med salg for øje? Og hvor og hvor meget må I bygge?
Vi har stor teknisk og juridisk indsigt på området og hjælper jer med at finde svar på, hvad I må med jeres ejendom og hvilke bindinger, som kan begrænse jeres råderum.
Som landinspektører har vi desuden ekspertisen og autorisationen til at assistere i alle slags matrikulære sager såsom udstykning og arealoverførsel, samt når I ønsker at ændre anvendelsen af en ejendom fra fx landbrug til fritidsbrug.
Ejendomsudvikling
Vi har mange års erfaring med at hjælpe ejendomsudviklere, entreprenører og kommuner med at realisere bygge- og udviklingsprojekter.
Vi rådgiver jer gennem hele processen fra de første analyser af eksisterende rettigheder, udarbejdelse af lokalplaner og dialog med myndighederne til opmåling og afsætning af jeres byggeri.
Så I sikrer den mest optimale udnyttelse af jeres grund eller ejendom – nu og i fremtiden.

Er du privat husejer?
Ønsker I at bygge nyt eller at udvide en eksisterende bygning? Eller har I brug for rådgivning i forbindelse med et køb eller salg af en ejendom? Vi hjælper med at besvare jeres spørgsmål og med at navigere gennem de mange regler og love, der gælder for lige præcis jeres ejendom.

Opgaver vi kan hjælpe med

Udstykning
Ønsker I at udstykke en ejendom i flere byggegrunde? Eller har I som kommune brug for at udstykke jord til fx skoler, parker eller veje? Vi hjælper jer trygt igennem hele processen og rådgiver jer om den bedst mulige løsning og proces for jeres projekt: Fra opmåling og råskitse til endelig udstykningsplan og registrering af nye ejendomsgrænser.
Vi tilbyder at varetage den løbende kontakt og forhandling med relevante myndigheder og sørger for, at alle juridiske og fysiske bindinger såsom vejtilslutninger og terrænforhold bliver indarbejdet korrekt, så I undgår uforudsete problemer.

Sammenlægning
Har I behov for at sammenlægge to eller flere ejendomme i forbindelse med fx et bygge- eller udviklingsprojekt? Der kan være flere fordele ved at sammenlægge ejendomme, hvis I fx planlægger at bygge over skellet mellem to ejendomme eller ønsker at skabe en større byggegrund ifm. opførelsen af et boligkompleks eller erhvervsbygning.
Vi har stor erfaring med sammenlægning af ejendomme og hjælper jer gennem hele processen fra den indledende rådgivning til den endelige myndighedsbehandling.

Arealoverførsel
Har I brug for at ændre ejendomsgrænserne mellem to ejendomme? Når I ønsker at overføre et areal fra en fast ejendom til en anden, er det vigtigt, I tager højde for de tekniske og juriske aspekter, der kan være bundet op på jeres ejendom.
Vi hjælper jer med at afdække og afklare eventuelle bindinger i lokalplaner, servitutter mm. samt at undersøge gamle skel og fastlægge nye. Vi tilbyder også at stå for kontakten til myndigheder og kreditforeninger samt fordele de tinglyste bestemmelser.

Arealopgørelser
En bygnings registrerede areal er afgørende for en lang række forhold, herunder ejendommens beskatning og handelsværdi, fordeling af fællesudgifter, husleje og boligsikring.
Vi er specialister i arealopgørelse og har mange års erfaring med at kontrolmåle og beregne bygningsarealer, huslejearealer og ejerlejlighedsarealer. Vi hjælper jer med at navigere gennem de ofte komplicerede regler og med at sikre, at bygningsdata er registreret korrekt i bl.a. BBR.

Ejerlejligheder
Vi er specialister i de juridiske og tekniske aspekter i relation til ejerlejligheder og hjælper jer gennem hele processen fra projektstadie til færdigt byggeri og evt. salg. Så I kan styre ejerforhold og belåning og imødekomme krav om tilbudspligt ifm. et samlet salg.
Vi hjælper også gerne med at adskille erhverv og bolig i bestående ejendomme.

Tinglysning
Vi har stor erfaring med at hjælpe myndigheder, ledningsejere, virksomheder og private med rådgivning og udførelse af tinglysning.
Vi kan stå for hele processen fra udarbejdelse af servituttekst, tinglysningsrids og GML-filer til indhentelse af underskrifter og digital tinglysning. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med tinglysning og sikring af jeres rettigheder her.
Vi kan også hjælpe med
Skelafsætning
Matrikulering
Jordfordeling
Vejudskillelse
Vil I vide mere?

Jakob Lambrethsen
Landinspektør & Partner
Ejendomsdannelse

Søren S. Thomsen
Landinspektør & Partner
Ejendomsdannelse

Michael Skriver Andersen
Landinspektør
Ejendomsdannelse
