Klima

Grøn omstilling på dagsordenen

Vi understøtter den grønne omstilling med rådgivning og opgaveløsning. Fra klimatilpasning og vedvarende energi til beskyttelse af vores natur og grundvand.

Vi hjælper jer med at realisere jeres klimaprojekt

Forhøjede vandstande og mere ekstremt vejr har i høj grad været med til at sætte klima og grøn omstilling på dagsordenen de seneste år.

Det har medført et øget behov for at tænke klimasikring og klimatilpasning ind i udviklingen af vores byer og infrastruktur og øget interessen for – og investeringen i – projekter, der beskytter vores natur og grundvand og giver os adgang til mere vedvarende energi.

Som landinspektører og kort- og landmålingsteknikere kan vi byde ind med en bred vifte af kompetencer på disse projekter.

Vi har stor indsigt i de juridiske og tekniske forhold, der skal være på plads, når I ønsker at etablere en solcellepark, et minivådområde eller udbygge ladeinfrastrukturen. Og vi har mange års erfaring med arealomlægning, lodsejerforhandling, ekspropriation og frivillige aftaler.

Klimasikring & klimatilpasning

Vi har stor erfaring med at rådgive kommuner, forsyningsselskaber og entreprenører på klimasikringsprojekter.

Vi hjælper med at kortlægge risikoområder og prioritere jeres indsats på baggrund af pålidelige data om de eksisterende forhold samt forandringer og forskydninger i bl.a. bygninger, baner og terræn.

Vi afsætter, kontrolmåler og dokumenterer nye anlæg med stor nøjagtighed og hjælper jer med at tænke klimatilpasning ind, når I planlægger nye bydele og infrastruktur.

Læs mere om Monitering, Opmåling og Planrådgivning.

Vedvarende energi

Et centralt element i den grønne omstilling er overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, herunder sol og vind.

Vi har stor erfaring med at rådgive entreprenører og forsyninger i forbindelse med bl.a. etablering af solcelle- og vindmølleparker og udbygning af ladeinfrastruktur. Vi hjælper jer igennem hele fasen fra planlægning og afsætning til as-built dokumentation.

Læs mere om Ejendomsdannelse, Opmåling og Ledningsregistrering.

Grøn trepart

Kommunerne og de lokale grønne treparter står med en stor opgave i forbindelse med den historiske omlægning af landbrugsjord til natur, skov og vådområder.

Som landinspektører har vi erfaringen og kompetencerne til at hjælpe jer godt videre. Både nu og i de kommende faser. Vi rådgiver om alt fra arealanalyse til lodsejerforhandling og hjælper jer med at omsætte de politiske ambitioner til konkrete lokale indsatser.

Minivådområder

Minivådområder er en væsentlig brik til at forbedre vores vandmiljø, men processen med at søge støtte og etablere et anlæg kan være kompleks.

Vi har mange års erfaring med at hjælpe lodsejere og entreprenører med etablering af minivådområder og rådgiver jer gennem hele processen fra de indledende analyser og indsamling af tekniske data til opmåling, afsætning og dokumentation.

BNBO

Indsatsen for at beskytte vores grundvand i boringsnære områder er i fuld gang, men langt fra i mål.

Vi har været med siden indsatsens begyndelse og rådgiver både kommuner, vandværker og lodsejere om indgåelse af aftaler og erstatningsfastsættelse.

Vil I vide mere?

Olaf Nielsen
Landinspektør & Partner
Klima

+45 6313 6860
on@lifa.dk