LIFA bliver medlem af Banebranchen
11 august 2026
LIFA har gennem mange år arbejdet med projekter inden for jernbaneområdet og deltaget aktivt på RailCPH. Derfor var det et naturligt næste skridt at blive en del af det fællesskab, som samler virksomheder og organisationer med fokus på at udvikle og styrke den danske jernbane.
Som medlem ser vi frem til at bidrage med vores faglige kompetencer inden for landmåling, monitorering, geodata og rådgivning indenfor arealer og rettigheder samt indgå i dialogen om fremtidens jernbaneinfrastruktur. Samtidig glæder vi os til samarbejdet med branchens mange dygtige aktører og til sammen at være med til at skabe værdi for både sektoren og samfundet.
Vi ser frem til de mange spændende samarbejder, der venter.

