Grøn omstilling i praksis: Sådan får vi miljømålene til at leve

28 juni 2025

Hos LIFA har vi oprettet et frivilligt korps af miljøambassadører, der sætter fokus på bæredygtighed i hverdagen på vores lokale kontorer. Ambassadørerne udvikler og bakker op om kampagner, der får os til at printe mindre, cykle mere, spise grønnere og slukke for computeren, når den ikke er i brug.

I sidste uge delte Trine sine erfaringer, da vi havde besøg af Business Hub Fyn og deres ESG-netværk af små og mellemstore virksomheder. På scenen var også vores administrerende direktør, Thomas Boding, og CSR-ansvarlig, Vi La Lauridsen, der fortalte om arbejdet med miljøledelse fra et strategisk perspektiv.

Som ambassadør har jeg bedre mulighed for at tale med mine kolleger om grøn omstilling – et emne, der let kan glide i baggrunden. Rollen gør det lettere at vende tilbage til emnet, inspirere hinanden og handle. Samtidig kan vi vise ledelsen, at det er en dagsorden, vi ansatte synes er vigtig, og som vi skal fortsætte med at prioritere

Trine Lindskov, LIFA

Tak til Business Hub Fyn og alle deltagerne for gode spørgsmål og inspirerende dialog.

Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med den grønne omstilling?
I forbindelse med besøget har Business Hub Fyn optaget et afsnit af deres podcast Maskinrummet, hvor Trine, Vi og Thomas deler flere perspektiver på vores indsats.

Du kan lytte til afsnittet her.